Traumeheling & terapi

" Vær stærk og gå ind i din egen krop, for

dér er dit fodfæste sikkert."


Kabir


HELING AF FØLGEVIRKNINGER EFTER CHOK, TRAUMER, OG PTSD MED SOMATIC EXPERIENCING® TRAUME TERAPI


Hvis du har problemer efter at have været ude for chok, uheld, overfald eller andre traumatiske oplevelser, er Somatic Experiencing en oplagt mulighed. Det er en nænsom kropsorienteret  tilgang, som kan hjælpe dig til at komme i balance igen. Du er måske angst, stresset, hidsig, har søvnproblemer, eller PTSD. Måske har du smerter, er deprimeret, dissocierer eller har svært ved at få tilfredsstillende relationer med andre mennesker.


Somatic Experiencing® (Somatisk Erfaringsproces - SE®)

er en naturlig metode, som bygger på, at nøglen til at hele traumatiske oplevelser ligger i din egen krop og i dit eget nervesystem.

Somatic Experiencing er udviklet af Peter Levine, Phd i biologi og psykologi. Han iagttog vilde dyr i naturen og undrede sig over, at mennesker ikke i samme grad er i stand til at forløse og give slip på traumatiske oplevelser, og baserede SE på sin forskning.


Den gode nyhed er, at vi mennesker også godt kan give slip på traumer! Ved at bruge opmærksomheden her og nu ind i kroppen og følelserne kan du få kontakt med denne iboende evne, og din krop og dit system kan begynde at give slip på traumerne.

Ved livstruende hændelser aktiveres enorme mængder af energi, som skal sikre vores overlevelse gennem flugt eller kamp. Ofte får vi ikke brugt denne energi, - måske vælger vores biologiske instinkt, at det at stivne er den sikreste vej til overlevelse. Hvilket betyder, at den energi og kamp/flugt impulserne kan bliver siddende i os og give alle mulige symptomer. Gennem terapien får du kontakt med dine ressourcer og kan forløse traumerne. Der kan også indgå en særlig form for kropsarbejde, for eks på en briks. Se mere i sidste afsnit på siden om massage.

Somatic Experiencing er også velegnet i arbejdet med følger efter langvarig stress og belastning, både som voksen, eller hvis man har oplevet dette i sin barndom.

TRAUMEHELING MED SOMATIC EXPERIENCING®


Her hos mig kan du arbejde med denne naturlige proces.

Jeg har givet sessioner med Somatic Experiencing i 17 år.


Jeg har blandt andet erfaringer i at arbejde med mennesker, som har oplevet:

  • Trafikuheld, for eksempel med piskesmæld
  • Overfald
  • Overgreb i barndommen
  • At være opvokset i en dysfunktionel familie
  • At have haft en psykisk syg forælder
  • Seksuelle overgreb
  • Vold og trusler
  • At have været vidne til vold
  • Røveri
  • Dødsfald eller selvmord i nærmeste famile
  • Traumatiske operationer
  • Fald
  • Krig, flugt, tortur 

Traumeheling (Somatic Experiencing®)

for eks ved chok, stress, PTSD, smerter.

Klassisk 5element AKUPUNKTUR og NADA

til fysiske og psykiske ubalancer.

Massage

en kombination af Swedish massage,   akupressur  og bioenergetisk massage.

Bachs Blomsterremedier

et godt supplement - eller som en behandling i sig selv.

Undervisning, Foredrag, Supervision

indenfor emner som Psykisk Førstehjælp, selvudvikling,  afspænding, traumer.